Menu

Skideballe i pausen hjalp hos kammeraterne

image Scoring med skudbenet bag støttebenet
17. oktober 2015 kl. 20:23
En gedigen skideballe var på sin plads i halvlegen efter en lunken indsats i 1. halvleg

Der skulle en gedigen skideballe til i halvlegen før kammeraterne kom op i vanlig gear. 
Kammeraterne startede ellers bedst, på en våd bane i nr. snede. Efter bare 4 minutter kommer de blå foran med 0-1. Men i det 7. minut får hjemmeholdet udlignet på et flot hovedstød. 1-1
Kammeraterne har et par chancer som burde have udløst mål.
I det 24 minut bliver hjemmeholdet ramt af et gult kort og i det 30 minut straffer kammeraterne dette med at score til 1-2 og bare 2 minutter senere får de blå tilkendt et straffespark som der scores sikkert på. 1-3 til kammeraterne.
I det 35. minut bliver kammeraterne ramt af et gult kort for brok og bare 3 minutter senere får hjemmeholdet et gennembrud i højre side og bolden bliver lagt ind midt for målet og der scores sikkert. 2-3. 
Dette er ligeledes resultatet ved halvleg.
I starten af 2. halvleg ser det ud til at skideballen i pausen har virkning. I det 59 minut får de blå bolden i højre side og et indlæg lander midt for målet og der afsluttes flot. 2-4 til de blå. 3 minutter senere er den gal igen foran hjemmeholdets mål, lidt klumpspil foran målet resulterer i at bolden lander hos Mervin som triller bolden bag om støttebenet og sparker prompte, 2-5 til kammeraterne, et fantastisk flot mål. Kampen er nu i realiteten afgjort, men de blå fra Vejle fortsætter ufortrødent. I det 64 minut bliver et løb til baglinien efterfulgt af et indlæg skråt ind i feltet og med en resolut afslutning står det nu 2-6.
70 minutter er nu spillet og igen bliver de blå ramt af et gult kort.
I det 75. minut bliver et par af hjemmeholdets spillere rundbarberet ved baglinien og et skud tværs ind foran mål bliver lige rettet til af en kammespiller, 2-7. 
2 minutter senere, igen et indlæg og resolut afslutning og bolden hamres op i nettaget, 2-8.
På nuværende tidspunkt er hjemmeholdet brudt sammen og de kommer ikke frem til mange chancer i løbet af 2. halvleg. 
I det 82. minut får en af kammeraternes spillere bolden midt på modstandernes banehalvdel og efter en solodribletur scores der sikkert til 2-9.
Kampens sidste minutter skal nu bare overståes for begge hold.
Næste kamp er udekamp mod Give, puljens nr 1 og 2 spiller mod hinanden og det bliver sikkert her at puljen bliver afgjort. Kammeraterne ligger pt. nr. 1 med 33 point, mens Give ligger lige efter med 30 point.
Kampen spilles på Lørdag den 24 Oktober 2015 kl. 14.00 på Give stadion. SÅ MØD NU TALSTÆRKT OP OG STØT OP OM DE BLÅ I KAMPEN OM OPRYKNING.

 

Luk